Arbejde i udvalg (side 1)
Strukturreformen
I efteråret 2004 foretoges en konsulentundersøgelse af domstolene
af firmaet Deloitte, hvis rapport offentliggjordes efter
folketingsvalget i 2005. Rapporten mundede blandt andet ud i en
anbefaling af en drastisk reduktion af antallet af retskredse og
stillede en betydelig økonomisk besparelse herved i udsigt navnlig
som følge af potentielle personalereduktioner. Domstolsstyrelsens
og domstolenes repræsentanter i den styregruppe, der fulgte
konsulentarbejdet - direktør Bent Carlsen, Domstolsstyrelsen,
retspræsident Bjarne Christensen, Vestre Landsret, og foreningens
formand - fandt i forbindelse med arbejdets afslutning anledning
til en henvendelse af følgende indhold til Justitsministeren:
"Den analyse, som konsulentfirmaet Deloitte har foretaget af
Danmarks Domstole, er blevet fulgt af en såkaldt styregruppe med
deltagelse af repræsentanter for bl.a. Justitsministeriet,
Finansministeriet, Domstolsstyrelsen og domstolene.
I tilknytning til den samlede rapport, der forventes at foreligge
i løbet af få dage, finder undertegnede - Domstolsstyrelsens og
domstolenes repræsentanter i styregruppen - det rigtigst også ved
denne henvendelse til ministeren at understrege, at der - som i
øvrigt fremhævet af Deloitte selv - er knyttet betydelige både
datamæssige og beregningsmæssige usikkerheder til analysen. Dette
indebærer bl.a., at nogle af konsulentfirmaets også mere væsentlige
vurderinger har måttet foretages ikke med baggrund i sikre fakta og
beregninger, men mere på grundlag af konsulentfirmaets antagelser
og erfaringer fra undersøgelser på helt andre områder. Dette gælder
efter vores opfattelse også vurderingen af, at det mulige
økonomiske potentiale ved en gennemførelse af en domstolsreform
m.v. snarere er undervurderet end overvurderet. Den samlede
usikkerhed må naturligvis ses også på baggrund af de snævre
tidsmæssige rammer, der har været til Deloittes rådighed.
Det er vores opfattelse, at Deloittes undersøgelse af
konsekvenserne af en retskredsreform mv. og af en omlægning af
tinglysningen i fornødent omfang dokumenterer, at en gennemførelse
af de nævnte reformer alt andet lige er også økonomisk indiceret.
Der kan imidlertid ikke herfra sluttes, at konsulentfirmaets
beregninger og forslag umiddelbart kan lægges til grund eller lader
sig omsætte i praksis, jf. blot til illustration afsnittet om
digitalisering af tinglysningen, afsnittet om opgørelsen af det
fremtidige lokalebehov samt afsnittet om konsekvenserne for
Højesteret af en instansomlægning, hvorefter en beregnet reduktion
af Højesterets resurser er anført at kunne gennemføres bl.a. ved,
at Højesterets dommere i meget betydeligt omfang skal overtage
arbejde, som i de senere år fuldt forsvarligt er udført af rettens
dommerfuldmægtige.
Den foreliggende rapport kan således vel tjene det formål at
udgøre en del af det overordnede beslutningsgrundlag for, om der
skal iværksættes en retskredsreform, instansomlægning,
tinglysningsreform mv., men den endelige fastlæggelse af
virkningerne af en gennemførelse af disse reformer må ske på
grundlag af en fortsat og mere sikker analyse. Denne opfattelse
stemmer i øvrigt med konsulentfirmaets egen opfattelse af, at
beregningerne ikke kan bruges som et konkret bud på de økonomiske
konsekvenser af en domstolsreform mv., og at der i nogle tilfælde
udelukkende er tale om regneeksempler.
Vi skal endelig understrege, at det er vores opfattelse, at det
ved fastlæggelsen af de endelige konsekvenser må være et afgørende
udgangspunkt, at hovedsigtet med de forskellige reformforslag ikke
i første række er tilvejebringelse af størst mulige
udgiftsreduktioner. Hovedsigtet må derimod være at skabe grundlaget
for et fremtidigt domstolssystem, der på en måde, som både er
retssikkerhedsmæssig forsvarlig og effektiv, og i rammer, der er
tidssvarende, funktionelle og brugervenlige, kan løfte de opgaver,
som domstolene skal kunne varetage i et moderne samfund.
Det tilføjes for god ordens skyld, at vi på et styregruppemøde i
dag har oplyst, at vi vil orientere ministeren om de synspunkter,
der er anført ovenfor."
I regeringsgrundlaget for februar 2005 bebudedes fremsættelse i
efteråret 2005 af forslag til såvel en retskreds- som en
politikredsreform, og i maj 2005 afgav det såkaldte Visionsudvalg
en rapport om fremtidens politi. Både af Justitsministeriet og af
Domstolsstyrelsen er der siden nedsat og bebudet nedsat en række
styre-, følge- og arbejdsgrupper til forberedelse af reformen og
implementeringen af denne. Foreningen er tilsikret repræsentation i
alle relevante sammenhænge.
Det fremtidige retskredsantal og disses geografiske placering
kendes selvsagt ikke, før loven er vedtaget af Folketinget
forventeligt i foråret 2006, men en reduktion til omkring 25 kredse
som foreslået i strukturbetænkningen vedrørende domstolene er vel
næppe urealistisk. Betydelige retsplejemæssige ændringer agtes
foreslået samtidig. Her kan nævnes forslag om ændret instansfølge,
mulighed for flerdommerbehandling ved byretterne, udvidet
anvendelse af sagkyndige dommere, nævningebehandling ved byretterne
og indførelse af en småsagsproces. Hertil kommer omfattende
ændringer på tinglysningsområdet, der er omtalt andetsteds.
Foreningen bekendt stiler regeringen - måske med en undtagelse
vedrørende tinglysningen - mod en ikrafttræden samtidig med
kommunalreformen altså pr. 1. januar 2007.
Det forestående arbejde med den særdeles ambitiøse reform
prioriteres naturligt højt af bestyrelsen. Blandt andet lægges vægt
på at sikre de bedst mulige vilkår for såvel fortsættende som
fratrædende ansatte.
Retsplejerådet
Retsplejerådet har drøftet, hvorvidt der skal indføres adgang til
gruppesøgsmål i Danmark og i bekræftende fald, om det skal ske
efter den såkaldte opt-in eller opt-out model. Betænkning herom
forventes afgivet inden årsskiftet.
Endvidere har rådet påbegyndt drøftelserne om permanentgørelse af
forsøgsordningen om retsmægling, der står omtalt andetsteds.
Tinglysningsudvalget
Udvalget afgav i juni 2005 delbetænkning (nr. 1461) om varetagelse
af tinglysningsopgaven. Heri anbefales, at tinglysningen forbliver
en myndighedsopgave ved domstolene, men med størst mulig
inddragelse af private aktører i den tekniske opgaveløsning. Store
dele af sagsbehandlingen forudsættes på sigt automatiseret og
organisationsmæssigt samlet i en central enhed under ledelse af en
dommer. Udvalget forudsætter, at den eksisterende tinglysning skal
være velfungerende i hele perioden frem til det nye systems
ibrugtagning, ligesom den fornødne indkøring og tilpasning af det
nye system skal være foretaget, før systemets fulde potentiale kan
realiseres.
Betænkningen er nu sendt i høring med frist til 15. september
2005. Sideløbende er mellem Justitsministeriet, Finansministeriet
og Domstolsstyrelsen indledt drøftelser om den nærmere
implementering. Disse drøftelser, der har betydelige konsekvenser
for domstolenes personale, følges nøje af bestyrelsen.
Tinglysningsudvalget har efter afgivelsen af nævnte delbetænkning
indledt drøftelser vedrørende de påkrævede ændringer af
tinglysningsloven som forudsætning for overgang til papirløs
tinglysning. Udvalgets 3. fase vil bestå af en mere generel
modernisering af lovgivningen på området.
Justitsministeriets udvalg om realkreditinstitutters adgang til at
anvende rammepantebreve
Udvalget blev nedsat i efteråret 2004 efter en henvendelse til
regeringen fra Realkreditrådet, hvori man udtrykte ønske om, at
realkreditinstitutterne i lighed med pengeinstitutterne får
mulighed for at anvende ejerpantebreve eller lignende pantebreve
til sikkerhed for lån. Ved udvalgets første møde blev nedsat
underudvalg, der blandt andet skulle se på de juridiske og
økonomiske, herunder de statsfinansielle problemstillinger.
Under udvalgets arbejde er skitseret et nyt pantebrev
(rammepantebrev), der vil kunne anvendes ved låntagning i et
realkreditinstitut. Det foreløbige arbejde i udvalget afdækkede
imidlertid en række vanskelige juridiske og afgiftsmæssige
problemstillinger. Blandt andet fremgik det af arbejdet, at
indførelse af et rammepantebrev ville kunne medføre et tab op mod 1
mia. kr. for det offentlige i mistede tinglysningsafgifter, hvis
der ikke i stedet blev opkrævet en afgift svarende til
tinglysningsafgiften.
Realkreditrådet tilkendegav, at man var imod opkrævning af en
sådan afgift. Da store dele af udvalget samtidig var af den
opfattelse, at papirløs tinglysning vil give boligejerne en
væsentlig del af de fordele, der er tilsigtet med de nye
rammepantebreve, besluttede regeringen i juli 2005, at udvalgets
arbejde skulle afsluttes uden afgivelse af betænkning.
Advokatudvalget
Udvalget har på en række møder drøftet navnlig advokaters
møderetsmonopol i civile sager og det pligtmæssige medlemskab af
Advokatsamfundet. Betænkning eller delbetænkning forventes afgivet
inden årsskiftet.
Biindtægtsudvalget
Udvalget har som bekendt indhentet oplysninger om tidsforbrug ved
erhvervelse af biindtægter. En intensiv mødeaktivitet er planlagt i
august og september 2005, og betænkning forventes afgivet i løbet
af efteråret.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
I dette udvalg gives løbende orientering om arbejdet i EU
vedrørende det politimæssige og retlige samarbejde. Arbejdet med at
udbygge gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme og at
tilnærme landenes lovgivninger fortsætter.
Baggrunden for dette arbejde er vedtagelser fra 1998 og 1999, hvor
Det Europæiske Råd besluttede at iværksætte en intensiveret indsats
for at forebygge og bekæmpe blandt andet organiseret kriminalitet,
navnlig terrorisme, menneskehandel, overgreb mod børn og ulovlig
våbenhandel. Målet skulle blandt andet opnås gennem et tættere
samarbejde mellem medlemslandenes politimyndigheder og de retlige
myndigheder, og Rådet besluttede, at der skulle arbejdes mod øget
gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme samt tilnærmelse
af landenes lovgivninger.
Bestyrelsen er opmærksom på vigtigheden af, at beslutningerne
påvirkes så tidligt som muligt. Bestyrelsen udtaler sig derfor om
de tilsendte forslag i det omfang, det er relevant og tidsmæssigt
muligt.