Lov om kontrolforanstaltninger for terrordømte og radikaliserede
Til Justitsministeriet
Ved mail af 28. januar 2026 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til lov om kontrolforanstaltninger for terrordømte og radikaliserede.
Lovudkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Lovforslaget lægger op til at etablere en ny, samlet ordning med kontrolforanstaltninger over for terrordømte og særligt farlige radikaliserede personer, herunder i visse tilfælde personer, der ikke tidligere er dømt. Ordningen omfatter en bred vifte af indgribende foranstaltninger, herunder opholdsforbud (eventuelt med elektronisk kontrol), kontaktforbud, våbenforbud, begrænsninger i adgang til internet og kommunikationsudstyr, forbud mod besiddelse og deling af terrorpropaganda, påbud om psykologisk eller psykiatrisk behandling samt mødepligt hos politiet. Hertil kommer vidtgående tilsynsbeføjelser for politiet og Politiets Efterretningstjeneste.
Ønsket om en strammere kurs over for terrordømte og radikaliserede personer i form af øget kontrol og flere forebyggende redskaber er et spørgsmål af politisk karakter, som Dommerforeningen ikke ønsker at udtale sig om.
Dommerforeningen bemærker imidlertid, at lovforslaget indeholder en række meget indgribende kontrolforanstaltninger, som i væsentligt omfang griber ind i grundlæggende frihedsrettigheder, herunder bevægelsesfriheden, privatlivets fred, kommunikationshemmeligheden samt forsamlings- og foreningsfriheden. Det gælder navnlig opholdsforbuddene, de foreslåede muligheder for elektronisk kontrol, indgreb i brugen af internet og kommunikationsudstyr samt politiets adgang til uden retskendelse at foretage kontrol i bolig og it-udstyr som led i tilsynet.
Dommerforeningen hæfter sig i den forbindelse ved, at opholdsforbud efter lovudkastet forudsættes udformet efter samme principper som opholdsforbud i rocker- og bandekonteksten. Det forekommer imidlertid mere uklart og potentielt vanskeligere at afgrænse relevante geografiske områder i relation til terrordømte og radikaliserede, hvor tilknytningen til bestemte fysiske miljøer ikke nødvendigvis er lige så entydig. Dette kan i praksis give anledning til betydelige fortolknings- og afgrænsningsproblemer ved domstolenes fastsættelse og efterfølgende prøvelse af foranstaltningerne.
Dommerforeningen bemærker endvidere, at politiets tilsynsbeføjelser uden retskendelse som led i kontrolforanstaltningerne indebærer meget indgribende indgreb i privatlivets fred og boligens ukrænkelighed. Overgangen mellem løbende kontroltilsyn og egentlig efterforskning, hvor retskendelse efter retsplejelovens almindelige regler forudsættes, må forventes at være glidende i praksis. Der består derfor en risiko for, at de retssikkerhedsmæssige hensyn, der ligger bag kravet om forudgående domstolskontrol ved indgreb i privatlivets fred, gradvist udhules.
Behandlingen af sager om fastsættelse, opretholdelse og ophævelse af kontrolforanstaltninger – herunder sager med særlige processuelle regler om hemmeligholdelse af oplysninger og beskikkelse af særlig advokat – må forventes at være både ressourcekrævende og tidskrævende for domstolene. Hertil kommer sager om overtrædelse af kontrolforanstaltningerne.
Da det i bemærkningerne til lovforslaget er anført, at de økonomiske konsekvenser for domstolene forudsættes håndteret inden for de eksisterende økonomiske rammer, skal Dommerforeningen fremhæve vigtigheden af, at domstolene ved gennemførelse af ny og ressourcekrævende lovgivning tilføres de nødvendige ressourcer, således at man ikke modvirker og udhuler effekten af flerårsaftalen for domstolenes økonomi.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2023-04455.
På vegne af
Mette Lyster Knudsen
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening