Ændring af PNR-loven
Til Justitsministeriet
Ved mail af 5. januar 2026 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til lov om ændring af PNR-loven (Ændring af reglerne for myndighedernes indsamling og opbevaring af passagerlisteoplysninger m.v.).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse, som hæfter sig ved, at der på baggrund af udvidelsen af kravet om domstolskontrol (ved videregivelse af og anmodning om PNR-oplysninger) forventes en stigning i antallet af sådanne sager, som dog ikke er nærmere konkretiseret. Da det i den forbindelse er anført, at merudgifterne skal håndteres inden for domstolenes økonomiske rammer, skal Dommerforeningen fremhæve vigtigheden i, at domstolene ved ny lovgivning tilføres de nødvendige ressourcer, således at man ikke modvirker og udhuler effekten af flerårsaftalen for domstolenes økonomi for 2024-2027.
Dommerforeningen er bekendt med høringssvaret fra byretspræsidenterne, som foreningen i det hele kan tilslutte sig.
Udkastet giver ikke i øvrigt foreningen anledning til bemærkninger.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2025-09391.
På vegne af
Mette Lyster Knudsen
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening