Ændring af ægteskabsloven, straffeloven, udlændingeloven og Ukraineloven

Til Social- og Boligministeriet

 

Ved mail af 17. december 2025 har Social- og Boligministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til lovforslag om lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, straffeloven, udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Forbud mod indgåelse og anerkendelse af ægteskab mellem fætter og kusine og andre beslægtede, forbud mod religiøse vielser uden borgerlig gyldighed og andre ægteskabslignende forhold for samme persongruppe, udbredelse af udlændingelovens formodningsregel på familiesammenføringsområdet m.v.).

Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.

Der lægges med udkastet overordnet op til at indføre et forbud mod indgåelse af ægteskaber mellem fætter og kusine og andre beslægtede samt til en række afledte regler i bl.a. straffe- og udlændingelovgivningen.

Behovet for og ønsket om et sådant forbud mv. er spørgsmål af udpræget politisk karakter, som Dommerforeningen ikke ønsker at udtale sig om.

Der henvises til ministeriets j.nr. 2024-7712.

 

På vegne af

Mette Lyster Knudsen

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Udskriv denne side