Ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder og straffeloven
Til Justitsministeriet
Ved mail af 30. oktober 2025 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder og straffeloven (Styrket indsats mod fodbolduroligheder m.v.).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Der lægges med udkastet op til en række tiltag, som har til formål at bekæmpe kriminalitet og uroligheder ved fodboldkampe med henvisning til en stigning i voldsparatheden fra visse fangrupperinger. Tiltagene omfatter bl.a. skærpelse af straffen for lovovertrædelser begået i relation til fodboldkampe og en udvidet brug og virkning af generelle karantæner efter lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder.
Behovet for og ønsket om sådanne tiltag og deres omfang er retspolitiske spørgsmål, som Dommerforeningen ikke ønsker at udtale sig om.
Dommerforeningen finder derimod anledning til at knytte bemærkninger til de økonomiske konsekvenser, som udkastet vil få for domstolene, og som ikke ses omtalt nærmere.
Det må således forventes, at en skærpelse af straffen med 50 % for en række lovovertrædelser begået i relation til fodboldkampe vil medføre, at flere straffesager skal behandles med domsmænd, og at sagerne alt andet lige vil blive mere ressourcekrævende, når der er mere på spil for de involverede, herunder også som følge af udvidelsen af karantæneordningen. Det må desuden forventes, at en øget brug af generelle karantæner, som fremover tillige vil blive mere indgribende, også vil føre til, at flere af politiets afgørelser om karantæne indbringes for domstolene.
Det er velkendt, at domstolene gennem en længere årrække har haft svært ved at følge ressourcemæssigt med i udviklingen af stadig større og mere komplekse retssager, hvilket har ført til lange ventetider for både straffesager og civile sager. Dette har man fra politisk side forsøgt at imødegå bl.a. ved i domstolenes flerårsaftale for 2024-2027 at tilføre retterne betydelige ressourcer, som navnlig skal bidrage til at nedbringe sagsbunker og ventetider. Man har i tilknytning hertil bl.a. på baggrund af arbejdet i Rørdam-udvalget desuden gennemført ændringer i strafferetsplejen, som netop har haft til formål at nedbringe antallet af sager og disses varighed.
Dommerforeningen skal derfor generelt påpege vigtigheden i, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som kan medføre merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den indgåede flerårsaftale og forudsætningerne for denne løbende blive udhulet.
Dommerforeningen finder endvidere anledning til at knytte bemærkninger til udkastets forslag om, at meddelte generelle karantæner fremover skal registreres på straffeattesten med den begrundelse, at det findes relevant for en arbejdsgiver ”at kunne få oplysninger om, hvorvidt en person, som en virksomhed påtænker at ansætte, er blevet meddelt en generel karantæne, f.eks. fordi vedkommende har begået vold eller hærværk i forbindelse med en fodboldkamp”.
Det er Dommerforeningens opfattelse, at det er forbundet med retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis en sådan registrering – som foreslået – foretages allerede efter, at der i 1. instans er truffet afgørelse i den straffesag, som giver anledning til karantænen. Dette vil således på væsentlig måde afvige fra det i øvrigt faste princip om, at der på straffeattesten alene medtages endelige afgørelser.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2025-10668.
På vegne af
Mette Lyster Knudsen
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening