Høringssvar om love vedr. bl.a. styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn, styrket rådgivning til ofre for seksuelle overgreb og underretning i sager om seksuelle overgreb
Ved mail af 30. september 2021 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om pas til danske statsborgere mv (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn, styrket rådgivning til ofre for seksuelle overgreb og underretning i sager om seksuelle overgreb).
Lovudkastet er en gennemførelse af fem af i alt ni initiativer i regeringsudspillet ”Værn mod voksne der krænker børn”, der skal sikre, at samfundet bliver bedre til at forebygge, afsløre og efterforske seksuelle krænkelser.
Forslagene er overvejende af retspolitisk karakter, hvorfor Dommerforeningen kun vil knytte bemærkninger til enkelte forslag og enkelte elementer i nogle af forslagene.
Lovudkastet indeholder forslag om, at domstolene kan træffe afgørelse om udrejseforbud til personer, der dømmes for seksuelle overgreb. Udrejseforbuddet foreslås suppleret af, at politiet skal inddrage den dømtes pas eller andet rejsedokument.
Det er en retspolitisk vurdering, om der skal kunne træffes afgørelse om udrejseforbud. Et udrejseforbud er meget indgribende over for den enkelte, og en påstand herom vil uvægerligt forlænge bevisførelsen, proceduren og voteringen i den enkelte sag. Det er endnu et eksempel på, at straffesagerne kommer til at indeholde nye elementer, således at tidsforbruget til den enkelte sag alt andet lige øges. Inden for de seneste år har Folketinget vedtaget indgribende regler om opholdsforbud og tilhold, og i stort set alle udlændingesager nedlægges der påstand om udvisning. Dette har i praksis medført, at sager, der førhen kunne afvikles på en halv retsdag, nu må berammes over en hel retsdag med deraf længere sagsbehandlingstid til følge.
Lovudkastet indeholder endvidere et forslag om, at der indføres en ny bestemmelse i retsplejeloven, hvorefter forurettede i sager om seksuelle overgreb kan modtage vederlagsfri bistand fra en advokat forud for eventuel anmeldelse af overgrebet til politiet.
En forbedring af voldtægtsofres situation er altid velkommen, men det er vanskeligt at se, at netop en bistandsadvokat er den rette rådgiver i den situation. Tilmed forekommer det bureaukratisk og ressourcetungt, når retten på grundlag af skriftlig dokumentation skal fastsætte salær for en times samtale.
Uomtalt i bemærkningerne er den situation, hvor ofret efter en samtale med bistandsadvokaten vælger ikke at anmelde, men så på et senere tidspunkt alligevel anmelder forholdet. Håndteringen af den senere anmeldelse i forhold til samtalen med bistandsadvokaten og dennes rolle i den forbindelse, herunder adgangen til den skriftlige dokumentation sendt til retten i forbindelse med salærfastsættelsen, ses ikke omtalt.
Endelig indeholder lovudkastet et forslag om, at der indføres en ny bestemmelse i retsplejeloven, hvorefter retten i sager om seksuelle overgreb skal underrette tiltalte og forurettede, inden retten offentliggør indholdet af en skyldkendelse eller en dom på rettens hjemmeside.
Forslaget tager udgangspunkt i en konkret sag og er som sådan forståeligt nok, men det har ingen sammenhæng med, hvordan straffesager afvikles i de danske byretter og landsretter. Såvel skyldkendelser som domme afsiges i dag som absolut udgangspunkt i et offentligt retsmøde; for skyldkendelsers vedkommende i form af oplæsning af den fulde ordlyd. Tilstedeværende journalister vil herefter kende til - og vil kunne viderebringe - skyldkendelsens/dommens resultat og begrundelsen herfor, uanset om forurettede har været til stede i retsmødet, og dermed selv er blevet bekendt med skyldkendelsen/dommen.
Den foreslåede ordning sikrer derfor ikke, at den forurettede er bekendt med indholdet af skyldkendelsen/dommen forud for en eventuel medieomtale.
Tvært imod vil forslaget virke ødelæggende for den kommunikation af retsafgørelser, som domstolene nu i en årrække har brugt tid og kræfter på at opbygge. Det er en del af et moderne retssamfund, at domstolenes afgørelser, som for udenforstående kan forekomme vanskeligt tilgængelige i sprog og indhold, formidles i et klart og enkelt dansk, så befolkningen kan følge med i rettens afgørelser.
Det er væsentligt for domstolene, at offentligheden – bl.a. på grundlag af retternes pressemeddelelser – informeres sagligt og relevant om domstolenes afgørelser, herunder om begrundelserne herfor. Forslaget retter sig alene mod domstolene, men undlader omtale af politiets og anklagemyndighedens kommunikation om samme sager.
Med forslaget kobles domstolenes kommunikation af, og det overlades helt og holdent til blandt andet de tilstedeværende medier at udlægge dommen og dens resultat.
Det er en udvikling, der bekymrer Dommerforeningen.