Bem. til forskellige lovudkast vedr. handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for personer anbragt i hospital eller institution ved dom
Ved mail af 10. september 2021 har Justitsministeriet anmodet om Dommerforeningens eventuelle bemærkninger til udkast til lov om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om ændring af straffeloven (Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for personer anbragt i hospital eller institution ved dom
Lovudkastet indeholder forslag til ændring af retsplejeloven med henblik på at skabe øgede muligheder for at afholde videoretsmøder, hvis den sigtede/tiltalte er undvigelsestruet.
Lovudkastet indeholder endvidere blandt andet forslag til ændringer i retsplejeloven med henblik på at skabe øgede muligheder for anvendelse af brev- og besøgskontrol over varetægtsfængslede, der er undvigelsestruede og over for varetægtsfængslede rocker- og bandemedlemmer.
Baggrunden for lovudkastet er et par fangeflugter fra arresthuse og psykiatriske afdelinger og tager udgangspunkt i en af Rigspolitiet udarbejdet handlingsplan.
Lovudkastet har været drøftet på et bestyrelsesmøde i Dommerforeningen.
Lovudkastet beskriver nærmere, hvornår og hvorvidt en person er undvigelsestruet. Dommerforeningen bemærker indledningsvist, at denne vurdering på linje med den vurdering, der i dag indgår i rettens vurdering af, om en konkret person er banderelateret, er en judiciel vurdering. Denne vurdering foretages i dag på baggrund af konkrete oplysninger, herunder vidneforklaringer.
Det foreslås, at retten kan bestemme, at sigtede deltager i et retsmøde ved anvendelse af video, hvis det efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen. På tilsvarende måde indeholder lovudkastet bestemmelser om anvendelse af video ved fristforlængelser og under hovedforhandlingen.
Dommerforeningen bemærker, at det efter lovudkastet er retten, der konkret bestemmer, om betingelserne er opfyldt for, at den sigtede/tiltalte kan deltage i retsmødet ved video i stedet for ved personligt fremmøde. Det fremgår af lovudkastet, at bestemmelserne forudsættes anvendt i lyset af de praktiske forhold hos anklagemyndighed, domstole, kriminalforsorg og psykiatriske institutioner.
Anvendelse af video er i praksis allerede hovedreglen ved fristforlængelser. Lovudkastet vil derfor ikke medføre ændringer heri.
Med lovudkastet udvides muligheden for anvendelse af video imidlertid betydeligt. Dommerforeningen bemærker, at ordningen med video ved fristforlængelser allerede i dag giver anledning til adskillige praktiske udfordringer. Der er ved de enkelte retter i dag kun indrettet få – ved flere retter endda kun en – retssal med videoudstyr. Det er tilmed i praksis kun i små retssale, hvor det forudsættes, at kun ganske få giver møder. En udvidelse af hjemmelsgrundlaget til at omfatte flere sager, herunder hovedforhandlinger med flere tiltalte uden en tilsvarende forøgelse af de enkelte retters videokapacitet, indebærer derfor, at lovudkastet kun i meget begrænset omfang vil få praktisk betydning. Anvendelse af videomøder i fristforlængelser har desuden i praksis vist sig at være mere ressourcekrævende for retten, da rettens virke er begrænset i forhold til de reserverede tider i fjernenderne, som retten ikke har mulighed for at korrigere for i løbet af en retsdag.
Hertil kommer, at det i praksis er utænkeligt, at en udvidelse af en sigtelse, som forudsat i lovudkastet, vil ske uden fysisk fremmøde. En sådan udvidelse vil ofte i praksis være det samme som en førstegangs-fremstilling, hvor der blandt andet vil ske nærmere dokumentation af sagens bilag og yderligere afhøring af sigtede.
Hertil kommer, at der allerede i dag ofte er betydelige vanskeligheder med at etablere en sikker og pålidelig videoforbindelse mellem den enkelte ret og arresthuset. En udvidelse af ordningen, hvorefter den undvigelsestruede under de dele af hovedforhandlingen, hvor han ikke skal afgive forklaring, forudsættes at følge forhandlingerne via videolink, vil, hvis der ikke sker en kraftig opgradering af teknikken i retten og i arresthusene give anledning til så mange vanskeligheder, at Dommerforeningen vanskeligt kan forstille sig, at ordningen vil blive gennemført i praksis. Rent bortset fra at forsvareren efter retsplejeloven forudsættes at være sammen med den sigtede/tiltalte, giver det anledning til bekymring, hvis der skal være åbne linjer til flere arresthuse samtidig. Dommeren vil i sådanne tilfælde – ud over retsledelsen i retssalen - have en yderligere opgave med at sikre sig, at den eller de tiltalte, der deltager fra fjernenden, har en for retten acceptabel adfærd og ikke forstyrrer retshandlingen med verbale eller non-verbale tilkendegivelser mod vidner og lignende.
Herudover er hensynet til en smidig gennemførelse af hovedforhandlingen. Det er i praksis ikke på forhånd altid muligt at udskille den eller de tiltalte, hvis sag ikke er for pågældende dag, og hvor det efter lovudkastet forudsættes, at den tiltalte følger hovedforhandlingen med sin forsvarer. Rejses der spørgsmål, der involverer den tiltalte, der befinder sig på en fjernlinje sammen med sin forsvarer, vil det i praksis ikke være muligt at gennemføre den del af hovedforhandlingen, og hermed indskrænkes rettens mulighed for en effektiv udnyttelse af retstiden. Ofte forekommende eksempler herpå er vidner, der under hovedforhandlingen flyttes fra et mødetidspunkt til et andet, vidner, der frafaldes med den følge, at andre vidner rykkes frem, eller at den vundne tid bruges til dokumentation eller tilsvarende.
Lovudkastet indeholder i øvrigt en række indskrænkninger i besøg- og brevkontrol for undvigelsestruede, for rocker- og bandemedlemmer og for personer, der har tilknytning til disse, samt øget brug af håndjern i forbindelse med transport og under afsoning.
Det er en politisk vurdering, om de pågældende indskrænkninger skal indføres, hvorfor det isoleret set ikke giver foreningen anledning til bemærkninger.
Dommerforeningen bemærker dog, at række af de foreslåede indskrænkninger vil være omfattet af direkte domstolskontrol, og at foreningen hermed ikke har taget stilling til, om dele af indskrænkningerne konkret vil være uforenelige med de berørtes menneskerettigheder. Under alle omstændighederne må man imødese et stort antal prøvelsessager, der konkret kan omfatte betydelig bevisførelse.
Det fremgår af lovudkastet, at de økonomiske konsekvenser er under afklaring.
Med bemærkningerne ovenfor, herunder bemærkningen om, at de enkelte retter i dag kun råder over megen beskeden videokapacitet og de mange udfordringer, der i praksis er med at etablere pålidelig fjernlinje i forbindelse med fristforlængelser, og udsigten til et betydeligt antal prøvelsessager, er det i praksis ikke muligt at vurdere lovudkastets mulige omfang og konsekvenser, før en sådan økonomiberegning foreligger.
I øvrigt giver lovudkastet ikke anledning til bemærkninger.