Høringssvar vedrørende politiets muligheder for efterforskning af kriminalitet på internettet

Ved mail af  25. september 2019 har Justitsministeriet anmodet om Dommerforeningens eventuelle bemærkninger til udkast til forslag om lov til ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af kriminalitet på internettet)

Lovforslaget har til formål at forbedre politiets efterforskningsmuligheder for at sikre en effektiv bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet. Lovforslaget er dog ikke begrænset til tilfælde, hvor den kriminalitet, der konkret efterforskes og retsforfølges, er eller formodes at være begået som led i organiseret kriminalitet.

Lovforslaget, der er en genfremsættelse af et tidligere enslydende lovforslag, har været behandlet på et møde i Dommerforeningens bestyrelse.

Lovforslaget vedrører ændring af reglerne om agentvirksomhed i retsplejelovens § 754a-e.

Lovforslaget indeholder to hovedændringer i forhold til den nugældende retstilstand. Dels foreslås en ændring af strafferammekravet, dels foreslås en ændring af den personkreds, der kan udføre agentvirksomhed.

Fra i dag at vedrøre lovovertrædelser med en strafferamme på 6 år og derover (§754a, stk.1, nr. 3) foreslås indgrebet blandt andet anvendt i sager om børnepornografi, hæleri og lov om euforiserende stoffer, hvor strafferammen går fra bøde og op til 2 års fængsel. Personkredsen, der kan udføre agentvirksomhed, foreslås ændret, således at agentvirksomhed fra et være handlinger udført af polititjenestemænd fremover kan være udført af "ansatte i politiet med særlige efterforskningsmæssige kvaliteter".

Lovudkastet indeholder så vidt ses ikke ændringer i reglerne om krav om forudgående retskendelse, dog med mulighed for at handle på øjemeddet ( § 754c).

Begrundelsen for ændringerne er, at man finder, at der på grund af den teknologiske udvikling er behov for at give politiet nye muligheder for at bekæmpe kriminalitet.

Dommerforeningen bemærker, at dette er en politisk afvejning, ligesom det er en politisk afvejning, hvor høj en strafferamme, der skal kræves for at tillade et sådan indgreb. Endelig er det også en politisk afvejning, hvem, der efter forudgående retskendelse, skal kunne udføre agentvirksomhed.

Selve brugen af agenter rummer imidlertid efter Dommerforeningens opfattelse en række principielle betænkeligheder, der er velbeskrevne i den juridiske teori. Det er meget vigtigt, at politiet ikke kommer til at medvirke i kriminaliteten, og det er et åbent spørgsmål, hvilken betydning det kan have haft for gerningspersonens handling, hvis politiet ikke havde medvirket.

Indgrebet må kun foretages efter forudgående kendelse, men Dommerforeningen finder alligevel anledning til at pege på det retssikkerhedsmæssigt noget betænkelige i, at man udbreder muligheden for at benytte en af de mest omdiskuterede efterforskningsmetoder ikke kun til sager, hvor strafferammen er under 6 år, men også til personer, der ikke er politiuddannede.

Dommerforeningen havde gerne set, at et forslag af denne karakter havde været genstand for en grundig behandling i Strafferetsplejeudvalget.