Høringssvar vedrørende forslag til lov om udlevering af lovovertrædere til og fra Danmark

Ved mail af 26. september 2019 har Justitsministeriet anmodet Dommerforeningen om en udtalelse om forslag til lov om udlevering af lovovertrædere til og fra Danmark (Udleveringsloven) – 2019-731-0051.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer i udleveringsloven, der er nødvendige for Danmarks opfyldelse af rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2012 om den europæiske arrestordre, som den er fortolket af EU-Domstolen ved en række domme af 27. maj 2019.

Det foreslås, at den danske ordning for udlevering af lovovertrædere ændres således, at afgørelse af en europæisk arrestordre samt afgørelse om udlevering fra Danmark til udlandet fremover i alle tilfælde træffes af domstolene mod i dag af anklagemyndigheden. Det foreslås desuden, at der i loven indsættes et afsnit om udlevering til Danmark.

Lovudkastet har været drøftet på et bestyrelsesmøde i Dommerforeningen.

Det fremgår af lovudkastets § 47, at beslutninger om udstedelse af europæisk arrestordre træffes ved kendelse, som kan kæres.

Lovudkastets § 46 omhandler et særligt tilfælde af international efterlysning og udlevering til Danmark. Det fremgår af bemærkningerne til § 46 (s. 270f.), at der ikke kræves forsvarermedvirken i forbindelser med behandlingen af spørgsmålet. Da den, der ønskes udleveret, ikke har været til stede, og der ikke er en forsvarer, synes kæreadgangen af arrestordren reelt ikke eksisterende.

I øvrigt giver lovudkastet ikke anledning til bemærkninger.

Dog fremgår det om lovudkastets økonomiske konsekvenser, at "lovforslaget forventes at medføre merudgifter for domstolene på mellem 1,7  og 1,9 mio. kr.  årligt og fra 2020 og frem som følge af et stigende antal sager. Det vurderes,  at lovforslagets økonomiske konsekvenser er af et sådant omfang, at de kan holdes inden for domstolenes eksisterende ramme". Det tilføjes, at der ikke forventes at være implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Selve beregningen beror på et skøn over antallet af sager som følge af lovforslaget. Det er foretaget af Domstolsstyrelsen, og Dommerforeningen har ikke grundlag for at anfægte dette.

Dommerforeningen er imidlertid ikke enig med Justitsministeriet i, at omkostningerne bør holdes inden for domstolenes eksisterende ramme.   

Domstolene har for tiden er 4 års budget, der årligt reduceres med 1,2% . Denne årlige reduktion vil formentlig i sig selv medføre besparelser i et i forvejen meget beskedent budget. En omkostningsforøgelse på årligt knap 2 mio. kr. vil derfor nødvendigvis kunne mærkes og medføre en række yderligere konsekvenser for domstolenes virke . Når hertil kommer, at visse sager om udlevering - som følge af den praksis, EU-Domstolen de senere år har anlagt på området - er blevet væsentligt mere komplicerede og tidskrævende, er det oplagt, at det vil få betydning for domstolenes øvrige opgavevaretagelse, hvis domstolene skal løfte denne nye opgave inden for den eksisterende økonomiske ramme.  

 

Med venlig hilsen   

Mikael Sjöberg