Høringssvar vedrørende forslag til ændring af lov om Familieretshuset m.m.

Ved mail af 9. oktober 2019 har Social- og Indenrigsministeriet hørt bl.a. Dommerforeningen om udkast til forslag til Lov om ændring af Lov om Familieretshuset, lov om ægteskabets indgåelse og opløsning og forskellige andre love (opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.)

Det fremgår af høringen, at der efter etablering af det nye familieretlige system har vist sig et behov for at justere lovgivningen på enkelte punkter.

Dommerforeningen er i den forbindelse opmærksom på Domstolsstyrelsens høringssvar af 4. november 2019 og Danske Familieretsadvokaters notat af 14. oktober 2019 om behov for ændringer af bestemmelser i det nye skilsmissesystem.

Dommerforeningen kan tilslutte sig Domstolsstyrelsens høringssvar.

Dommerforeningen har ingen bemærkninger til Familieretsadvokaternes forslag om ophævelse af Forældreansvarslovens § 17, stk. 3 og ændring af Forældreansvarslovens § 31, stk. 1. Dommerforeningen er derimod betænkelig ved Familieretsadvokaternes forslag til bestemmelser om en mere generel klageadgang fra Familieretshuset til Familieretten, herunder navnlig advokaternes forslag om adgang til klage til familieretten over Familieretshusets sagsbehandling (forslag til § 39) .

Familieretten er ikke en klagemyndighed, men en domstol, der enten træffer direkte afgørelse af borgernes tvister eller foretager en prøvelse af en tidligere administrativ afgørelse i Familieretshuset. Der består ikke et sædvanligt over-/underordnelsesforhold mellem Familieretten og Familieretshuset, og domstolene skal derfor som sådan ikke forholde sig til sagsbehandlingen, herunder til sagsbehandlingstiden i Familieretshuset. Hvis der skal være en klageadgang, bør denne være til enten Ankestyrelsen eller til Social- og Indenrigsministeriet.

Advokaternes forslag til en bestemmelse i § 27 om adgang til klage for så vidt angår kompetenceforholdene rejser dog ikke de samme problemstillinger.

Udkastet til Lov om ændring af Familieretshuset indeholder en række større eller mindre justeringer. Dommerforeningen har overordnet ingen bemærkninger til forslaget, men skal bemærke følgende:

Til § 1, nr. 4 (forslag til § 11a).

Det fremgår af bemærkningerne blandt andet, at Familieretshuset ønsker mulighed for at kunne foretage forkyndelser i Statstidende. Familieretshuset ønsker dette til brug for partshøringer, hvis en parts bopæl eller opholdssted ikke kan oplyses, og når det ikke er muligt at foretage forkyndelse for en part, der har bopæl eller opholdssted i udlandet. Bestemmelsen skal således navnlig finde anvendelse ved opfyldelse af partshøringspligten efter forvaltningslovens § 19, stk.1.

Det fremgår endvidere, at begrundelsen for den foreslåede bestemmelse er, at Familieretshuset fik afgørelseskompetence i sager, hvor ægtefællerne ikke er enige om separation og skilsmisse, jf. § 26 og § 27, stk. 2, i Familieretshusloven. Endelig fremgår det, at:  "Det skal dog understreges, at den foreslåede forkyndelsesadgang finder anvendelse på alle de sagstyper, som Familieretshuset behandler".  

Dommerforeningen finder, at udkastet til lovforslag bør indeholde en nærmere begrundelse for, hvorfor der på netop det familieretlige forvaltningsområde - i sammenligning med andre forvaltningsområder - er behov for særlige regler om en forkyndelsesadgang for Familieretshuset i Statstidende. Det henstår uklart, hvordan og i hvilket omfang Familieretshuset vil bruge en eventuel mulighed for forkyndelse i Statstidende, herunder hvad en manglende reaktion på en partshøring medfører. En nærmere redegørelse i lovudkastets bemærkninger for, hvad der gælder på andre administrative områder uden for det familieretlige område vil også være hensigtsmæssig og kunne bidrage til at fastlægge det nærmere reelle behov for en sådan regel.  

Dommerforeningen nærer en vis bekymring for, at denne forkyndelsesmåde, der findes i retsplejeloven og som anvendes , når alle andre forkyndelsesmåder er forsøgt, tillægges en administrativ myndighed som led i dennes sagsbehandling. Dommerforeningen ser umiddelbart ikke grund til at ændre regelgrundlaget, hvorefter forkyndelse i Statstidende  finder sted efter retsplejelovens regler. I det omfang indførelse af en sådan adgang for Familieretshuset til at foretage forkyndelse i Statstidende fastholdes, vil en mulig løsning dog kunne dog være at lade sådanne forkyndelser ske gennem enheden for udenlandsk forkyndelse ved Retten på Frederiksberg.  

Dommerforeningen så i lyset af det ovenfor anføre i det hele taget gerne, at behovet for den foreslåede regel blev nærmere belyst, og at en eventuel ordning blev nærmere drøftet med Justitsministeriet.

§ 2, nr. 3 (forslag til § 43, a, stk. 2) og § 9, nr. 1 (forslag til § 448h) og § 9, nr. 2 (ændring af § 478 ved indsættelse af ny nr. 3)

Bemærkningerne til § 448 h, der vedrører den internationale kompetence i sager efter ægteskabslovens § 58, bør indeholde en nærmere redegørelse for, hvilke afgørelser Familieretshuset i praksis træffer (eller hvilke forlig der i praksis indgås for Familieretshuset) efter ægteskabslovens § 58, herunder i hvilket omfang der overhovedet er et grundlag for tvangsfuldbyrdelse efter retsplejelovens § 478 af sådanne afgørelser og forlig efter de almindelige fuldbyrdelsesregler.

Dommerforeningen bemærker, at den foreslåede ændring af § 478 medfører, at der rykkes på rækkefølgen i denne helt centrale bestemmelse om grundlaget for tvangsfuldbyrdelse i retsplejeloven. Med forslaget bliver udenretlige forlig, gældsbreve og pantebreve, der i dag er omfattet af retsplejelovens § 479, litra 4)-6)  omfattet af nye numre, hvilket synes uhensigtsmæssigt henset til, at tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget ofte er fortrykt i forlig, gældsbreve og pantebreve. I stedet foreslås det, at den omhandlede bestemmelse om tvangsfuldbyrdelse i givet fald indsættes som et nyt nr. 9.

Lovforslaget vedrører overordnet en række regler vedrørende Familieretshusets internationale kompetence. Antallet af problemstillinger herom og til dels heraf afledte problemstillinger af international-privatretlig karakter må antages med tiden at blive flere og flere. Det giver derfor efter Dommerforeningens opfattelse derfor god mening at nedsætte en arbejdsgruppe med særligt fokus på mere praktiske problemstillinger i relation til international-privatretlige forhold. Afhængig af kommissoriet ville en sådan  arbejdsgruppe også kunne komme med forslag til ændringer i de gældende regler. Det ville være naturligt, at de centrale myndighedsaktører og advokaterne var repræsenteret i en sådan arbejdsgruppe.

Dommerforeningen er enig i, at der er behov for justeringer af større eller mindre grad i forskellige regler, som arbejdet med det nye familieretlige system skrider frem. Dommerforeningen og Danmarks domstole medvirker gerne i løbende drøftelser om behovet for sådanne ændringer og justeringer.

Byretspræsidenterne er ligeledes hørt over lovudkastet. Dette høringssvar er udarbejdet i samarbejde med og senere forelagt byretspræsidenterne, som kan tilslutte sig svaret. 

 

Mvh

 

Mikael Sjöberg