Høringssvar vedrørende telekommunikation
Justitsministeriet,
Strafferetskontoret
Ved mail af 14. januar 2019 har Justitsministeriet (Sagsnr. 2018-730-0290) anmodet Dommerforeningen om en udtalelse i anledning af udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Udeblivelsesdomme i sager med påstand om udvisning og anvendelse af telekommunikation med billede i retsmøder).
Lovudkastet har været drøftet på et bestyrelsesmøde i Dommerforeningen.
Lovudkastet hjemler blandt andet mulighed for, at den beskikkede advokat i en indgrebssag kan deltage i et retsmøde om indgreb i meddelelseshemmeligheden ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis retten finder det forsvarligt.
Dommerforeningen er bekendt med det svar, byretspræsidenterne har afgivet om indgrebsadvokaters deltagelse i telekommunikation, og kan i det hele tilslutte sig dette.
Dommerforeningen vil gerne knytte nogle yderligere bemærkninger til denne del af lovudkastet:
I dag afholder byretterne alene retsmøder med billede over Video3 i retsmøder om fristforlængelser af varetægtsfængsling. Det foregår ved, at retten dels kalder op til Kriminalforsorgens institution, hvor forsvareren (hvis han/hun ikke giver møde i retten) befinder sammen med sin varetægtsfængslede klient, og dels kalder op til den lokale anklagemyndighed, hvor anklageren (hvis han/hun ikke giver møde i retten) befinder sig.
Lovudkastet ses ikke at tage højde for, hvorledes en indgrebsadvokat skal kobles på et retsmøde med billede, da indgrebsadvokaten ikke repræsenterer en sigtet, som sidder varetægtsfængslet i en af Kriminalforsorgens institutioner. Det gælder både i sager, hvor der er tale om igangsættelse af et indgreb, i sager om forlængelse af et indgreb og i sager om afslutning og evt. senere underretning om et indgreb.
Indførelse af en ordning, hvor indgrebsadvokater kan deltage i retsmøder om indgreb i meddelelseshemmeligheden vil således fordre, at indgrebsadvokaten på sit kontor installerer Video3-udstyr. Af sikkerhedshensyn mv. er det ikke muligt at tilgå Video3 via f.eks. Skype eller lignende. Selv hvis en indgrebsadvokat måtte vælge af installere Video3 på sit advokatkontor, vil sikkerheden omkring gennemførelsen af retsmødet mv. kunne være udfordres. Retsmøder om indgreb i meddelelseshemmeligheden afholdes altid for lukkede døre, og hvorledes sikrer man sig, at der ikke befinder sig andre personer end indgrebsadvokaten i det kontor, hvor indgrebsadvokaten har installeret Video3, hvorledes sikrer man sig, at drøftelserne på retsmødet ikke optages med en telefon eller andet medie, og hvorledes sikrer man sig, at ikke andre end indgrebsadvokaten lytter med?
Dommerforeningen skal således udtale sig imod, at der etableres mulighed for, at en indgrebsadvokat kan deltage i et retsmøde om indgreb i meddelelseshemmeligheden under anvendelse af telekommunikation med billede.
Så vidt Dommerforeningen er orienteret, er der i øvrigt ingen beneficerede advokater (som jo også virker som indgrebsadvokater), som i dag har installeret Video3 på deres advokatkontor. Allerede af den grund skal Dommerforeningen udtale sig imod, at der, som foreslået, skabes hjemmel til, at advokater, der er beskikket i forbindelse med andre typer indgreb mv., som f.eks. begrænsning af forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt (§ 729 c, stk. 5), skal have mulighed for at deltage i retsmøde ved anvendelse af telekommunikation, jf. udkastet side 10.
Forslaget lægger endvidere op til, at anklageren i videre omfang end i dag skal kunne deltage i retsmøder ved anvendelse af telekommunikation.
Dommerforeningen har ikke været inddraget i de overvejelser af udelukkende ressourcemæssig karakter, der ligger bag lovudkastet om øget anvendelse af video3. Dommerforeningen ikke er enig i Justitsministeriets antagelse om, at retsmøder afholdt via den nuværende Video3 ordning har en sådan kvalitet mv., at de opleves at være på højde med afholdelse af et fysisk retsmøde.
Dommerforeningen har imidlertid forståelse for, at der også i relation til anklagemyndigheden kan være gode grunde til at tillade, at anklagemyndigheden i visse situationer deltager ved anvendelse af telekommunikation. Det kan navnlig dreje om akutte situationer, situationer hvor der er tale om retsmøder, der forventes at være meget kortvarige samt situationer af mere ukompliceret karakter, hvor der er lang rejseafstand og betydelig transporttid. En fuldstændig sidestilling som foreslået mellem anklagere og forsvarere, kan Dommerforeningen ikke anbefale. I enhver straffesag og på ethvert stadie i en straffesag, er anklagemyndigheden den, der fører sagen. En fuldstændig ligestilling mellem anklager og forsvarer vil helt forrykke dette billede. Efter Dommerforeningens opfattelse kan deltagelse ved hjælp af telekommunikation aldrig ikke erstatte det personlige fremmøde, men i visse situationer – som for eksempel i de ovenfor angivne - kan det efter omstændighederne være forsvarligt. Denne del af lovudkastet bør derfor underkastes en fornyet overvejelse.
For så vidt angår den del af lovudkastet, der vedrører udeblivelsesdomme i sager med påstand om udvisning, skal Dommerforeningen henholde sig til Østre landsrets høringssvar.
I øvrigt giver udkastet ikke anledning til bemærkninger.
Mvh
Mikael Sjöberg