Om øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste m.v.

Justitsministeriet har ved mail af 9. september 2016 (sagsnr. 2016-731-066) anmodet Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love (Øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste m.v.)

Høringen har været drøftet på et bestyrelsesmøde i Dommerforeningen.

Forslaget tilsigter blandt andet en udvidelse af, hvad der er strafbart efter straffelovens § 119, og at visse overtrædelser af straffelovens § 119 skal vurderes skærpende. Forslaget indeholder også blandt andet en bestemmelse om kriminalisering af fredskrænkelser begået over for offentligt ansatte og en forhøjelse af strafferammen i straffelovens § 121 om hån eller anden fornærmelig tiltale af de i § 119 nævnte personer.

Forslaget er af overvejende politisk karakter, og giver som sådan ikke Dommerforeningen anledning til bemærkninger.

Dommerforeningen vil imidlertid gerne rette opmærksomheden på følgende:

Det fremgår, at aftalepartierne ønsker at skærpe bødestraffen for fornærmelig tiltale af personer i offentlig tjeneste, så udgangspunktet fremover bliver en bøde på 5.000 kr. I forslaget gennemføres strafskærpelsen ved, at strafferammen forhøjes fra 6 måneder til 1 år. Strafskærpelsen som sådan giver ikke anledning til bemærkninger, idet det i de specielle bemærkninger anføres, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering. Dommerforeningen skal imidlertid henstille til overvejelse, om det er hensigtsmæssigt at udvide strafferammen  i en situation, hvor målet alene er  en skærpelse af bødestraffen.

Dommerforeningen har noteret sig, at det såvel af de almindelige bemærkninger som af de specielle bemærkninger til ændring af straffelovens § 119 fremgår, hvornår det i almindelighed må antages, at der er forsæt til, at en trussel viderebringes til den beskyttede person. Denne vurdering er efter foreningens opfattelse et spørgsmål om bevisbedømmelse, der henhører under domstolene.

Det må bero på en politisk vurdering, om man trods tidligere udtalelser fra Straffelovrådet og Strafferetsplejeudvalget vil gennemføre en bestemmelse om kriminalisering af fredskrænkelse uden forudgående tilhold(§ 119a)   

Dommerforeningen bemærker, at udkastet til forslag til ændringer i lov om børns erstatningsansvar, hvorefter personer, der anstifter eller leder et farligt opløb, gøres objektivt ansvarlige for tingskade, uanset denne er forvoldt forsætligt uagtsomt eller hændeligt, er en nyskabelse.

Efter forslaget skal sager om vold efter straffelovens § 119 behandles inden for samme sagsbehandlingsfrister som gælder for de øvrige voldsbestemmelser. Som bekendt er der allerede i dag betydelige vanskeligheder ved at overholde disse tidsfrister. Det skyldes ikke alene forhold hos domstolene, men til eksempel i lige så høj grad tiltaltes ønske om en særlig forsvarer. En udvidelse af de sagstyper, der ønskes behandlet særlig hurtigt, vil uden yderligere ressourcetilførsel til domstolene enten medføre længere sagsbehandlingstider i disse særlige sager eller længere sagsbehandlingstider for andre typer retssager, herunder andre straffesager som f.eks. sædelighedssager og indbrud.

 

Med venlig hilsen

 

Mikael Sjöberg