Høringssager 2006 (del 1)
Straffuldbyrdelsesloven
Justitsministeriet anmodede om en udtalelse til forslag om
udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen,
en udvidelse af den såkaldte fodlænkeordning. Formålet med
forslaget er at udvide anvendelsesområdet for ordningen vedrørende
den såkaldte fodlænkeordning. Efter denne ordning kan personer, der
idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af
færdselsloven, efter ansøgning udstå fængselsstraffen på bopælen
med "elektronisk fodlænke", hvis den pågældende opfylder en række
nærmere angivne betingelser.
Det foreslås at udvide ordningen således, at den omfatter personer,
der ud over færdselslovovertrædelsen også er idømt straf for
overtrædelse af anden lovgivning, hvis færdselslovovertrædelsen har
haft den væsentligste betydning for længden af den samlede idømte
straf. Samtidig foreslås en mere generel udvidelse af ordningen
således, at den omfatter alle personer under 25 år, der idømmes
fængselsstraf i indtil 3 måneder. Forslaget skal endvidere skærpe
reglerne om udgang fra fængslet med henblik på at gribe ind over
for fængselsdømte, der udebliver efter at være tilsagt til
afsoning.
Foreningen havde ikke bemærkninger til udkastet.
Spillekasinoer. Hvidvask af penge og finansiering af
terrorisme
Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af
terrorisme (det 3. hvidvaskningsdirektiv) for så vidt angår
spillekasinoer. Flere dele af direktivet er allerede gennemført i
dansk ret, og formålet med lovforslaget er, at spillekasinoerne og
disses ansatte skal være særlig opmærksomme på transaktioner, der
er eller har haft tilknytning til terrorisme, og straks underrette
den offentlige kontrollant eller politiet herom.
Udkastet gav ikke foreningen anledning til bemærkninger.
Militærdisciplinærnævn
Forsvarsministeriet havde anmodet Dommerforeningen om en udtalelse
vedrørende et udkast til bekendtgørelse om disciplinærnævn.
Efter udkastet træffer disciplinærnævnets 3 medlemmer, hvoraf
formanden er byretsdommer, afgørelse efter stemmeflertal, men den
meddelte afgørelse skal ikke angive stemmefordelinger.
Dommerforeningen bemærkede, at disciplinærnævnet bør følge de
regler, der er fastsat i retsplejeloven for tilfælde, hvor der ved
afstemning konstateres uenighed om afgørelsen. Foreningen udtalte,
at uenigheden ikke kun bør fremgå af nævnets
stemmeafgivningsprotokol, men af den meddelte afgørelse, som bør
indeholde oplysning om den numeriske stemmefordeling, men ikke
nødvendigvis om den dissentierendes identitet. Det udtaltes videre,
at for det tilfælde, at domfældelse finder sted mod formandens
stemme, følger det af retsplejelovens § 214, stk. 1, sidste pkt.,
at anonym dissens ikke kan finde sted, men at det skal oplyses, at
mindretallet udgøres af den juridiske dommer.
Foreningen havde i øvrigt ikke bemærkninger til forslaget.
Barnets perspektiv Udvalget om forældremyndighed og samvær
Betænkning nr. 1475 om barnets perspektiv er afgivet af et udvalg,
der efter kommissoriet havde til opgave at overveje forskellige
forslag til ændringer af lov om forældremyndighed og samvær.
Udvalget skulle vurdere, om der bør indføres adgang for domstolene
til at bestemme, at forældre fortsat skal have fælles
forældremyndighed over deres barn, selv om en af dem ønsker at få
den fælles forældremyndighed bragt til ophør. Flertallet i udvalget
tilsluttede sig, at der bør være en sådan mulighed.
Udvalget skulle endvidere overveje, om udtrykket
"forældremyndighed" er tidssvarende og dækkende i forhold til sit
indhold. Flertallet fandt, at der ikke er behov for ændring.
Endvidere skulle udvalget overveje, hvordan børneperspektivet kan
styrkes i forældremyndigheds- og samværssager. Der var enighed om,
at barnet skal inddrages mere, og der er i betænkningen forskellige
forslag til, hvordan det kan ske. Der var endvidere enighed om, at
der bør indføres regler om barnets ret til samvær med andre end
dets forældre.
Endelig skulle udvalget overveje, om der er behov for at ændre
reglerne om tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed
og samvær. Udvalget var enige om at foreslå, at bestemmelser om
fremgangsmåden ved tvangsfuldbyrdelse, der involverer børn, bør
have sin egen selvstændige placering i retsplejeloven. Herudover er
der i betænkningen forslag til mindre justeringer.
Foreningen havde ikke bemærkninger til betænkningen.
Retssikkerhed i anbringelsessager
Socialministeriet havde anmodet Dommerforeningen om en udtalelse
vedrørende betænkning om retssikkerhed i anbringelsessager.
Betænkningen er afgivet af et udvalg om anbragte børns og forældres
retssikkerhed og indeholder forslag til, hvordan kontinuiteten i
barndommen sikres for anbragte børn og unge.
Det foreslås blandt andet, at der etableres mulighed for
længevarende anbringelser, også når anbringelsesgrundlaget ikke
længere er til stede. Udvalget foreslår øget adgang til
tvangsadoption efter adoptionslovens § 9 og 10, ligesom der
foreslås adgang til ²åbne tvangsadoptioner², hvor båndene mellem de
biologiske forældre og barnet ikke afbrydes fuldstændigt. Ved åbne
adoptioner vil der være mulighed for at bevare adgangen til at få
oplysning om barnet og et vist begrænset samvær eller kontakt.
Betænkningen indeholder desuden overvejelser om sammensætning af
børn og unge-udvalgene og forslag om børns og unges ret til en
bisidder.
Foreningen svarede Socialministeriet, at man ikke havde
bemærkninger til de foreslåede regler om kontinuitet for anbragte
børn og tvangsadoption samt om bisidder. Med hensyn til spørgsmålet
om dommeres deltagelse i børn og unge-udvalg henholdt foreningen
sig til tidligere tilkendegivelser og bemærkede, at det fortsat er
foreningens opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt, at dommere
skal deltage som medlemmer i børn og unge-udvalgene.
Der blev særligt peget på, at 2. instansbehandlingen i
Ankestyrelsen foregår rent administrativt uden dommermedvirken,
samt at det efter lovforslaget om ændring af retsplejeloven
(politi- og domstolsreformen) er den samme stedlige byret, hvor
dommeren i børn og unge-udvalget er ansat, der som 3. instans i
givet fald skal tage stilling til Ankestyrelsens afgørelse. Såfremt
der bør medvirke en dommer ved behandlingen i 1. instans, pegede
foreningen på, at dette mere hensigtsmæssigt kan ske ved, at
anbringelsessager afgøres af byretten, der i disse sager så bør
beklædes af en juridisk dommer og to særligt sagkyndige.
Rådets rammeafgørelse om hensyntagen til straffedomme afsagt i
andre medlemsstater
Justitsministeriet anmodede om en udtalelse om forslag til Rådets
rammeafgørelse om hensyntagen til straffedomme afsagt i
medlemsstaterne i den Europæiske Union i forbindelse med en ny
straffesag. Formålet med rammeafgørelsen er, at domme afsagt i en
anden medlemsstat skal tillægges samme værdi og have samme
virkninger som tidligere afsagte nationale domme, det vil sige
indføre det såkaldte ²ligestillingsprincip². Der lægges derimod
ikke op til at harmonisere virkningerne af tidligere domme, idet
virkningerne fortsat skal være reguleret af national
lovgivning.
Justitsministeriet vurderede i et grundnotat, at vedtagelse af
rammeafgørelsen på det foreliggende grundlag ville have
lovgivningsmæssige konsekvenser her i landet, at den foreløbige
holdning til forslaget fra dansk side overordnet er positiv, men at
den endelige danske holdning vil blive fastlagt, når høringen er
tilendebragt.
Foreningen svarede Justitsministeriet, at man ikke havde
bemærkninger til forslaget på nuværende tidspunkt.