Arbejde i udvalg (side 2)
Arbejdsgruppen til dokumentation og måling af kvalitet
Arbejdsgruppen fik i foråret 2004 til opgave at udarbejde en
metode til dokumentation af kvaliteten af retternes arbejde. Det
fremgik af arbejdsgruppens kommissorium, at der skulle etableres et
pilotprojekt med opstilling og afprøvning af kvalitetsindikatorer
ved et af de større byretsembeder. Københavns Byret blev valgt som
pilotembede for dette projekt.
Arbejdsgruppen besluttede at fokusere på retsarbejdet ved
behandlingen af civile sager og straffesager. I forhold til
retsarbejdet er det arbejdsgruppens vurdering, at følgende faktorer
har særlig betydning for en vurdering af kvaliteten: Afgørelser af
høj kvalitet, respektfuld behandling, upartiske dommere og
dommerintegritet, hurtig og effektiv sagsbehandling, samt mundtlig
og skriftlig fremstilling.
Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde med en rapport i juni 2005.
I rapporten har arbejdsgruppen opstillet forslag til en række
kvalitetsindikatorer, der efter arbejdsgruppens opfattelse er
velegnede og relevante til at indgå i måling af kvalitet i
retssagsbehandling.
Det fremgår blandt andet af rapporten, at en meget positiv effekt
ved arbejdet med kvalitetsmåling er den refleksion og læring, der
er knyttet til arbejdet med kvalitetsmåling. Arbejdet med
kvalitetsmåling giver den enkelte dommer lejlighed til i
samarbejde med sine kolleger at overveje, hvad der er udtryk for
henholdsvis god og mindre god kvalitet ved domstolsarbejdet, og kan
samtidig tilvejebringe en værdifuld feedback på aktuel adfærd og
resultater.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at forslagene til, hvorledes
embederne kan arbejde med kvalitetsmåling, ikke antaster dommernes
uafhængighed.
Arbejdsgruppens rapport munder ud i følgende anbefalinger:
Arbejdsgruppen anbefaler som trin 1, at embederne iværksætter
arbejde med kvalitetsmåling i lighed med pilotprojektet i
Københavns Byret, hvor dommerne gennemgik egne afgørelser og
overværede retsmøder. Arbejdsgruppen anbefaler også, at der
etableres procedurer for vidensdeling mv. Arbejdsgruppens
anbefalinger tager udgangspunkt i retsarbejdet, men kan med ganske
få ændringer udbredes til andre dele af domstolenes
arbejdsområder.
Arbejdsgruppen anbefaler som trin 2, at der bliver etableret
yderligere pilotprojekter, hvor arbejdsgruppens forslag til
kvalitetsindikatorer og et pointsystem bliver afprøvet med henblik
på videreudvikling.
I samme trin anbefaler arbejdsgruppen, at der bliver nedsat en
arbejdsgruppe med repræsentanter fra embederne. Arbejdsgruppen skal
sikre, at der bliver ydet bistand og vejledning til embederne, og
at der bliver udvekslet erfaringer embederne imellem.
Arbejdsgruppen skal desuden medvirke til udvikling af en holdbar
model for kvalitetsmåling.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der i tilknytning til trin 2 udvikles
et it-system til at understøtte kvalitetsmålingerne.
Arbejdsgruppen anbefaler, at arbejdet med kvalitetsmåling medtages
i embedsregnskaberne. Derved synliggøres embedernes resultater i
arbejdet med kvalitetsmåling, men også embedets indsats og
ressourceforbrug i forbindelse med arbejdet bliver
synliggjort.
Arbejdsgruppen anbefaler, at Domstolsstyrelsen sikrer, at der i
forbindelse med en domstolsreform bliver taget stilling til, i
hvilket regi arbejdet med kvalitetsmåling skal videreføres.
Arbejdsgruppen anbefaler, at det på længere sigt overvejes at
etablere et centralt indberetningssystem. Det vil kunne medvirke
til at skabe et samlet overblik over det samlede kvalitetsarbejde,
der udføres ved embederne. Endvidere vil embederne kunne få
inspiration fra andre embeder til videreudvikling af deres arbejde
med kvalitetsmåling.
Arbejdsgruppe vedrørende lokalebehov ved fremtidens byret
Arbejdsgruppen blev nedsat under Domstolsstyrelsen i november 2004
med henblik på forberedelse af den kommende retskredsreform. Ifølge
kommissoriet skulle arbejdsgruppen med udgangspunkt i
Domstolsstyrelsens Strukturkommissions betænkning nr. 1398/2001 og
Retsplejerådets betænkninger nr. 1401/2001 om reform af den civile
retspleje I, nr. 1352/1998 om behandling af nævningesager og nr.
1436/2004 om reform af den civile retspleje III, overveje
lokalebehovet ved en fremtidig byret med 6-8 dommere efter
gennemførelse af en retskredsreform.
Der har været afholdt 6 møder i arbejdsgruppen. I april 2005 blev
arbejdsgruppens rapport udsendt. I rapporten er en beskrivelse af
indretningen af en ny retsbygning med angivelse af blandt andet
antal kontorer, mødelokaler og retssale.
Arbejdsgruppe vedrørende protokollering i straffesager.
Justitsministeriet har ved et kommissorium af 30. april 2004
anmodet Strafferetsplejeudvalget om at overveje behov for en
revision af reglerne for optagelse og protokollering af
forklaringer i straffesager. Strafferetsplejeudvalget har dernæst
anmodet Domstolsstyrelsen om - gerne i form af en arbejdsgruppe -
at tilvejebringe en beskrivelse af retternes praksis med
protokollering af forklaring i straffesager, herunder
fremgangsmåder der er forskellige fra den traditionelle ordning
samt udforme oplæg til en ny ordning indeholdende hensigtsmæssige
alternativer med oplysning om deres forudsætninger og
konsekvenser.
Domstolsstyrelsen har herefter, den 21. oktober 2004, nedsat en
arbejdsgruppe med to repræsentanter fra HK og to fra DTF, en
landsdommer fra henholdsvis Østre- og Vestre Landsret, en
dommerfuldmægtig, to repræsentanter fra Domstolsstyrelsen samt to
byretsdommere.
Arbejdsgruppen afholdt sit første møde den 4. januar og har i
foråret 2005 afholdt i alt fire møder. Med henblik på belysning af
praksis har arbejdsgruppen udsendt spørgeskemaer til et
repræsentativt antal byretter. Endvidere har arbejdsgruppen i
samarbejde med Aalborg Universitet foretaget undersøgelse af,
hvilke teknologiske muligheder, der bør inddrages i et oplæg til
eventuelle nyordninger.
Arbejdsgruppen forventer at afslutte sit arbejde i efteråret
2005.
Tekstudvalget
Tekstudvalget er nedsat under Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg.
Den 8. december 2004 vedtog Hovedsamarbejdsudvalget et nyt
kommissorium. Det har bl.a. den virkning, at de overordnede retter
og Domstolsstyrelsens kommunikationsmedarbejder fremover er
repræsenteret i udvalget. Tekstudvalget er flyttet til
Domstolsstyrelsens administrationskontor, hvorunder kommunikations-
og sprogpolitikken også hører. Endvidere er teksterne "Sådan gør
du" på domstol.dk nu også omfattet af kommissoriet.
Udvalget har afholdt en række møder og behandlet en række tekster,
hovedsageligt efter forslag fra domstolsbrugerne.
Kommunikationsudvalget
Kommunikationsudvalget afholdt i november 2004 et møde med
repræsentanter for pressen. Det blev i den forbindelse bl.a.
anført, at retslisterne gerne måtte være så informative som muligt,
ligesom pressens repræsentanter lagde vægt på, at der ved embederne
var en fast pressekontaktperson. Domstolsstyrelsen arbejder på at
etablere et egentligt netværk af pressekontaktpersoner. Pressens
repræsentanter gav endvidere udtryk for, at de gerne så, at de fik
lov til at filme mere i retten. Domstolsstyrelsen henviste til
forarbejderne til ændringen af retsplejelovens § 32 i 1999. Det
fremgår heraf, at begæringer om at optage "genrebilleder" normalt
skal imødekommes, hvis ingen af personerne/aktørerne på billederne
har indvendinger. Det fremgår endvidere af betænkning II, nr. 1427
om offentlighed i retsplejen, at de gældende regler giver mulighed
for transmission af bl.a. forelæggelse og procedure i principielle
civile sager, hvor det offentlige er part. Arbejdet i udvalget er
udsat til efter, at retskredsreformens omfang er kendt.
Uddannelsesudvalget for jurister
Budgettet for uddannelsesudvalget for jurister og
kontorfunktionærer androg i år 12 millioner kr., hvilket er en
reduktion i forhold til sidste års bevilling.
Der har i år været afholdt det sidste kursusforløb inden for
ledelseskurset "Den synlige Leder". I forbindelse med
strukturreformens gennemførelse vil der blive taget stilling til,
hvorledes kurser for ledere skal tilrettelægges.
Uddannelsesudvalget har i år afsluttet arbejdet med at udarbejde
en "stamuddannelse" for Danmarks Domstole.
Midlerne fra Kompetencefonden er i det forløbne år bl.a. tildelt
embeder, hvor juristerne har deltaget i pc-kørekort uddannelsen,
men også ansøgninger om tilskud til lederuddannelser er blevet
imødekommet.
Personalepolitisk udvalg
Personalepolitisk udvalg er et underudvalg under
Hovedsamarbejdsudvalget og beskæftiger sig med den overordnede
personalepolitik for alle ansatte på domstolsområdet. I
beretningsåret har udvalget især beskæftiget sig med udkast til
rygepolitik, udkast til mobningspolitik, udkast til
ramme-arbejdstidsaftale (flexordning) og opfyldelse af regeringens
måltal for ansættelse af etniske minoriteter.
Efter trivselsundersøgelsen blandt alle ansatte på domstolsområdet
besluttede Domstolsstyrelsen efter indstilling fra
Hovedsamarbejdsudvalget, at indflydelse skulle være et af fem
indsatsområder. På denne baggrund igangsatte Personalepolitisk
udvalg en drøftelse og en vurdering af de enkelte embeders
resultater ved trivselsundersøgelsen vedrørende indflydelse.
Arbejdsgruppen om mål- og resultatstyring
Blandt årets emner kan nævnes udarbejdelse af mere detaljerede
sagsvægte og tillægsvægte for blandt andet civile sager med henblik
på mere retvisende embedsregnskaber.
Arbejdsgrupper om brugerundersøgelse og "Kravgruppe2"
Foreningen har været repræsenteret i arbejdsgruppen vedrørende
brugerundersøgelse og i arbejdsgruppen benævnt ²Kravgruppe2².
Brugerundersøgelsen blev gennemført i marts og april. Resultatet
er sammenfattet i en rapport, der udkom i maj 2005, og som findes
på Domstolsstyrelsens hjemmeside. Der var overordnet ros til
domstolenes sagsbehandling og ris til domstolenes lokaler.
Kravgruppe2 har afsluttet sit arbejde efter 5 heldagsmøder i
første halvdel af 2005. Gruppen har givet råd og idéer vedrørende
udarbejdelsen af en fælles model for behandling af civile sager og
straffesager samt principper for indarbejdelse af digital
kommunikation. Gruppens anbefalinger er indgået i den
kravspecifikaion, som en projektledelse i Domstolsstyrelsen har
udarbejdet med henblik på udbud.
Dommerforeningens informationsudvalg
Dommerforeningens informationsudvalg står for udgivelse af
Dommerforeningens Domsoversigter, samlet i bind 1-8 (de grå
bind).
I beretningsåret er ikke udsendt nye oversigter.
Domstolenes kontaktudvalg
Foreningen har som vanligt afholdt møder med repræsentanter fra de
øvrige personaleorganisationer. I centrum for drøftelserne har
været den fremtidige struktur og planerne for
tinglysningsområdet.
Kontaktudvalget med Politimesterforeningen
Kontakten mellem foreningerne har i det forløbne år især drejet
sig om struktur- og lønspørgsmål.
Kontaktudvalget med Advokatrådet
Under de løbende drøftelser har emnerne blandt andet været
retsmægling, salærspørgsmål, arbejdet i advokatudvalget og andre
retsplejemæssige spørgsmål.