Debatindlæg: "Mistillid til domstolene"

Af dommer Jørgen Lougart og landsdommer Mikael Sjöberg, henholdsvis formand og næstformand for Den Danske Dommerforening.

Det er meget beklageligt, at de seneste ugers debat om brug eller ikke brug af tørklæder i retten har udviklet sig således, at der nu lægges op til lovgivning om dommeres påklædning.

Dommerforeningens bestyrelse, der består af 11 dommere fra alle tre instanser, vedtog sidste år enstemmigt denne udtalelse:

"En dommer skal ikke blot være uafhængig og upartisk, men også fremstå uafhængig og upartisk. En dommer skal dømme efter loven - og kun den - og bør ved sin adfærd og fremtræden sikre, at retten fremstår værdig, neutral og upartisk. Den måde, dommere fremtræder i retten på, er af væsentlig betydning for domstolenes troværdighed og befolkningens tillid til domstolene. Dommere må ikke favorisere nogen eller dømme under hensyn til egen tro eller mening. Dommere bør i enhver henseende fremstå neutralt og dermed understøtte den nødvendige tillid til, at den dømmende magt alene udøves på grundlag af loven".

Dommere blander sig traditionelt ikke i politik. Vi skal, som citatet ovenfor siger, i ét og alt fremstå neutrale, og vi skal alene dømme efter loven. Vi skal ikke udarbejde den. Men når den påtænkte lovgivning går så tæt på dommernes forhold, som det er tilfældet her, må vi reagere.

Dommerforeningen ville, hvis nogen ellers ville have hørt vores mening om et forslag med en udtrykkelig stillingtagen til, om en dommer må bære tørklæde, turban eller lignende hovedbeklædning i retten af religiøse eller kulturelle grunde, have anbefalet en udmelding om dommeres fremtræden i retten, som ikke gik i detaljer om påklædning, men holdt sig til generelle krav om uafhængighed, upartiskhed, værdighed og neutralitet.

Som retsplejeloven er formuleret i dag, er det alene den enkelte dommer, og kun hun eller han, der bestemmer, hvorledes man skal være klædt i retten. Andre, herunder Domstolsstyrelsen, der administrerer domstolene, kan have en mening om spørgsmålet, men kan ikke diktere den enkelte dommer noget. Den opfattelse, der på det seneste har bredt sig i offentligheden om, at Domstolsstyrelsen kan bestemme vores påklædning i retten, er derfor helt forkert. Det kan den ikke.

For alle dommere er spørgsmålet om neutral og upartisk fremtræden i retten en selvfølge. Der har os bekendt aldrig været eksempler på, at dommere gennem deres fremtræden skulle have givet anledning til kritik. Vi forstår derfor ikke, hvorfor spørgsmålet dukker op nu. Der er ingen kvindelige dommere, der bærer tørklæde i retten i dag, og os bekendt er der heller ikke nogen, der gerne vil.

Et lovforslag vil derfor gå på en rent hypotetisk situation. Det eneste, det med sikkerhed vil føre med sig, er, at de kvindelige kolleger, der i dag bærer det lille kors, de fik i konfirmationsgave, skal lægge det fra sig, inden de går i retten!

Vi forstår heller ikke, hvorfor byretsdommere nu skal til at gå med kappe i retten. Byretsdommere har aldrig gået med kappe her i landet, og i november sidste år stemte et stort flertal af byretsdommerne på Dommerforeningens årsmøde imod et forslag om at gå med kapper. På denne baggrund forekommer et lovforslag om kappetvang et halvt år efter mildest talt besynderligt.

Debatten om tørklæder har desværre også fjernet al fokus fra de virkelige, aktuelle og reelle problemer ved domstolene. Landets byretter døjer med eftervirkningerne af den i øvrigt fornuftige domstolsreform. Domstolene lider under flere års ressourcemangel og flere års sparekrav. Der er mangel på veluddannet kontorpersonale, vore bygninger er nedslidte og utidssvarende, og vi er langt bagud, når det gælder it-området. En diskussion af disse ­ for politikerne ubekvemme forhold ­ havde vi hilst velkommen.

Vi dommere kan sagtens selv håndtere den situation, der måtte opstå, hvis en enkelt kollega i fremtiden gennem sin påklædning eller på anden vis ikke fremstår med den neutralitet og værdighed, man med rette kan forvente af en person, der beklæder dommersædet. Vi kan derfor ikke se debatten og den kommende lovgivning som andet end et udtryk for mistillid til domstolene. Og det er vi oprigtigt kede af.