Høringssvar vedrørende begrænsning af brugen af samfundstjeneste mv.
Justitsministeriet,
Strafferetskontoret
Justitsministeriet har ved brev af 16. januar 2019 anmodet om Dommerforeningens eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Begrænsning af brugen af samfundstjeneste og skærpelse af strafniveauet for flugt og medvirken til flugt fra lukkede fængsler og arresthuse) - j. nr. 2018-731-0037.
Udkastet har været drøftet på et bestyrelsesmøde i Dommerforeningen.
Formålet med lovforslaget er bl.a. at begrænse brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om simpel vold efter straffelovens § 244, således at sager, hvor tiltalte tidligere er dømt for vold, sager hvor volden er udøvet over for et særligt værgeløst offer, og sager hvor den forurettede er påført ikke ubetydelige skader, som det helt klare udgangspunkt vil skulle afgøres med ubetinget fængsel.
Dommerforeningen bemærker hertil, at ubetinget fængselsstraf allerede er det helt klare udgangspunkt i de tre omtalte tilfælde. Det er forekommer derfor overflødigt at lovgive herom. Den omstændighed, at det i lovforslaget anføres, at der er eksempler på domme, hvor der er givet samfundstjeneste i sådanne sager, må tilskrives, at der her undtagelsesvist har været grundlag for at fravige det klare udgangspunkt.
Det fremgår ikke af lovforslaget i hvor mange sager, der er givet samfundstjeneste i ovennævnte sagskategorier, og hvilket oplysningsgrundlag de nævnte eksempler er baseret på. Det fremgår således ikke, om de omtalte sager har været forsøgt anket og/eller indbragt for Højesteret. Der ses heller ikke – som det ellers tidligere har været sædvanligt – at være indhentet en redegørelse fra Rigsadvokaten om praksis på området vurderet i lyset af antallet af afgjorte sager på området. Det bemærkes, at der i 2017 blev afgjort godt 5.500 sager ved domstolene om simpel vold, og at domsmænd medvirker i alle sager, hvor frihedsstraf kan komme på tale, og den tiltalte nægter sig skyldig.
Der er i udkastet desuden givet endog meget detaljerede anvisninger på, hvordan konkrete tilfælde i praksis bør afgøres, herunder om forhold over for børn er sket i afmagt, med flad eller knyttet hånd og dette uanset den tiltaltes gode personlige forhold. Der angives også en grænse på fem år fra en tidligere straf for vold eller personfarlig kriminalitet som skæringspunkt for, hvornår en person kan idømmes samfundstjeneste for et nyt forhold, og uanset om vedkommende i dag måtte have meget gode personlige forhold. Samfundstjeneste kan i øvrigt kun komme på tale, hvis den tidligere kriminalitet er begået, da den tiltalte var meget ung, og på domstidspunktet har meget gode personlige forhold.
Det er Dommerforeningens opfattelse, at de meget nøje anvisninger for valget mellem ubetinget og betinget straf, som er en af kernekompetencerne inden for domstolene, er uforenelige med straffelovens § 80 i det omfang, der ikke skal lægges vægt på den tiltaltes gode personlige forhold. Det er endvidere Dommerforeningens opfattelse, at sådanne detaljerede anvisninger kan føre til utilsigtede resultater i praksis. Der afgøres som nævnt mere end 5.000 voldssager om året, og det er ikke muligt på forhånd uden skelen til virkeligheden at afgøre i detaljer, hvorledes den konkrete straf skal være. Hertil er den virkelighed, der udspiller sig i retssalene for mangfoldig.
Dommerforeningen har ingen bemærkninger til, at lovgiver efter Højesterets afgørelser gengivet i UfR.2018.507.H og UfR.2018.512.H ønsker, at der fremover skal lægges mindre vægt på de kriterier, der blev fastlagt ved dommene. Tilsvarende gælder den foreslåede ændring af straffelovens § 124.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg