Forslag til Folketingsbeslutning
Gode ven,
Jeg er blevet bekendt med et beslutningsforslag, som du og Morten Dahlin har fremsat for Folketinget om, at domstolene skal kunne beslutte, at afsoning skal ske ved brug af elektronisk fodlænke. Jeg må være ærlig og tilstå, at forslaget kommer bag på mig.
Jeg husker godt årsmødet, hvor min tidligere kollega, Svend Bjerg Hansen, foran det samlede retsudvalg luftede tanken om, at domstolene skulle kunne idømme fodlænke på linje med samfundstjeneste. Bjerg Hansens tanker var en opfølgning på hans artikel i Advokaten nr.4/ 2010.
I den mellemliggende har forslaget været fremme flere gange, og Dommerforeningen har hver gang kraftigt advaret mod tanken. Bjerg Hansen har så vidt jeg ved senere fragået ideen, og jeg kender ikke andre dommere, der bekendt med konsekvenserne af forslaget, støtter det. Det er derfor misvisende, når du og Dahlin skriver, at ”det i dag er påfaldende for såvel dommere som..”
Selvfølgelig vil domstolene med fornøden hjemmel kunne tage stilling til og idømme de dømte fodlænke, men forslaget er ikke gennemtænkt.
Man skal nemlig gøre sig klart, at giver man domstolene kompetence til at idømme fodlænke, skal man også acceptere, at tiden frem til hovedforhandlingen forlænges, og at selve hovedforhandlingen tidsmæssigt forlænges. Begge dele endda nok så betydeligt. De nu opstillede tidsfrister for behandling af bl.a. voldssager vil man kunne skyde en hvid pil efter!
Der skal forud for hovedforhandlingen iværksættes de samme undersøgelser af tiltaltes person og arbejdsliv, som nu foretages af Kriminalforsorgen efter hovedforhandlingen, og der skal i retten afsættes tid til behandling af fodlænkespørgsmålet. Det vil sige, at der som minimum skal sættes tid af til spørgsmål til den tiltalte i relation til eventuel afsoning i fodlænke, til dokumentation af de indhentede undersøgelser, til procedure og til votering. Med andre ord omstændigheder, der vil have mærkbare konsekvenser for hovedforhandlingens længde og berammelsestiden.
Hertil kommer, at man i de sager, hvor der sker frifindelse, og i de sager, hvor der afsiges betinget dom, har spildt parternes og rettens tid.
Regering og Folketing har særligt inden for de seneste år ændret indholdet af hovedforhandlingen i straffesagerne. Til eksempel kan nævnes, at der i alle sager med udlændinge nedlægges påstand om udvisning, og i sager om vold i nattelivet påstand om opholdsforbud.
Det er udtryk for en retspolitik, vi som dommere er tilbageholdende med at have nogen mening om, men vi savner i den grad, at Christiansborg indser, at alle disse tiltag forlænger hovedforhandlingerne betydeligt. Uanset hvor ”meget kød” der er på en udvisningspåstand, fylder den i bevisførelsen, i proceduren og i voteringen og tilsvarende gælder sagerne om opholdsforbud. De fleste kan ”leve” med en kortere frihedsstraf, men kombineres denne af et muligt indrejseforbud i en årrække og eller af et forbud mod ophold i nattelivet i hele landet på et halvt år, kommer det til at fylde rettens tid. Det kommer til at fylde mere end selve skyldsspørgsmålet. Sager, der før kunne ekspederes på en halv dag, berammes nu som heldagssager. Alene de sidste år er den berammede tid i domsmandssagerne gennemsnitligt steget med 25 %.
Kommer det nu et forslag om, at domstolene skal kunne idømme elektronisk fodlænke, vil den tid, vi skal bruge på hovedforhandlingerne og dermed berammelsestiden for alle sagerne stige nok en gang. Hvor meget ved ingen, men at det bliver mærkbart, kan ingen tvivle på.
Du efterlyser jævnligt forslag fra Dommerforeningen i de igangværende flerårsaftaleforhandlinger. Jeg har sagt, at vi gerne prøver at komme med flere bud, end dem vi allerede har sendt til Justitsministeriet. Jeg troede imidlertid, at det, man efterlyste, var mulige forenklinger, der kunne spare rettens tid og fremme ekspeditionerne af flere sager. Det her forslag peger stik i den modsatte retning.
Du ved, at jeg altid gerne uddyber.
Jeg har sendt en kopi til Morten Dahlin.
De bedste hilsner
Mikael
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening