dommerforeningen arbejdsliv Dommerforeningen - sagen gives videre dommerforeningen arkivering 03 dommerforeningen arbejdsliv 02 dommerforeningen kapper 02 dommerforeningen_lovsamling

Om gennemførelse af forslag fra udvalget om pligtig afgangsalder for dommere mv.

Ved mail af 25. marts 2014 har Justitsministeriet anmodet om en udtalelse om udkast til lov om ændring af retsplejeloven (gennemførelse af forslag fra udvalget om pligtig afgangsalder for dommere mv.)

Dommerforeningens bestyrelse har drøftet udkastet under et møde den 26. marts 2014.

Lovforslaget er med få tilføjelser baseret på det arbejde, Udvalget om den pligtige afgangsalder for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene afgav i januar 2014, og som Dommerforeningen havde anledning til kommentere i mail af 31. januar 2014.

Dommerforeningen udtalte allerede dengang, at man kunne støtte forslaget om, at den pligtige afgangsalder for dommere på 70 år beholdes, og at der indføres tilkaldeordninger af pensionerede dommer og mulighed for, at dommere over 65 år kan arbejde på nedsat tid.

Dommerforeningen rejste under de to udvalgsmøder i december 2013 og januar 2014 en række spørgsmål, og man fik dengang en tilkendegivelse om, at man kunne medvirke ved udformningen af de nærmere regler om en ordning om nedsat tid og tilkaldeordning.  Dommerforeningens bemærkninger og spørgsmål til lovudkastet skyldes i nogen grad, at man ikke har været inddraget i et sådant arbejde.

Dommerforeningen ser sig ikke i stand til at vurdere, om antallet på henholdsvis 4 landsdommere, 1 vicepræsident i Sø- og Handelsretten og 8 byretsdommere vil dække det behov, der vil opstå, hvis kolleger over 65 år ønsker at overgå til nedsat tid. Antallet dækker formentlig ikke, hvis alle kolleger, der i dag er fyldt 65 år, ønsker at benytte sig af ordningen. Som ordningen i øvrigt er skitseret, vil en kollega, der ønsker at overgå til nedsat tid alt andet lige være bedre stillet, hvis yderligere en kollega ved embedet ønsker at gå på nedsat tid, idet embedet da vil få tilført en ekstra dommer.

Ordningen skal tages op til revision om tre år. Til den tid ved man, hvor søgt ordningen er, og hvor stort behovet for ekstra dommere er.

Dommerforeningen skal foreslå, at tilkaldeordningen kun kommer til at omfatte dommere, der er pensioneret på grund af alder. Der vil muligvis være tilfælde, hvor en dommer, der er pensioneret på grund af svagelighed, efterfølgende er i stand til at varetage en stilling som tilkaldedommer. Som tilkendegivet af Dommerforeningen under udvalgsarbejdet forekommer det imidlertid ikke rigtigt og sender et forkert signal, at dommere, der i deres aktive embedsliv ikke evnede at virke som dommere på grund af svagelighed, nu efterfølgende kan tilkaldes som dommere.

Ordningen om tilkaldedommere rejser i øvrigt en række spørgsmål. Er den pågældende tilkaldedommer i mere end en instans – i Norge har lagmannsretten til eksempel tilkaldedommere fra byretten - og er den pågældende tilkaldedommer i mere end en retskreds? Det er tilsvarende heller ikke klart, hvad der menes med ” en nærmere bestemt periode”. Forudsættes tilkaldedommeren at arbejde på fuld tid, eller kan man også her forestille sig, at den pågældende arbejder på reduceret tid. Og kan man forestille sig en tilkaldeordning, hvor den enkelte præsident på dagen kan ringe efter en given tilkaldedommer, eller drejer det sig kun om på forhånd aftalte sager?

Dommerforeningen skal i øvrigt gøre opmærksom på, at de ”huller”, der opstår, når dommere går på nedsat tid ikke skal udfyldes med tilkaldedommere.

Uanset at også denne del af lovudkastet skal evalueres om tre år, er det væsentligt, at ordningen allerede fra begyndelsen tager højde for disse udestående spørgsmål.

Aflønningen af dommerne under tilkaldeordningen henstår uløst, og Dommerforeningen, der i øvrigt forhandler dommeres løn, går ud fra , at man her bliver inddraget nærmere i disse drøftelser.  

Dommerforeningen har som tidligere tilkendegivet ingen bemærkninger til, at tilkaldedommerne rent retligt henføres under gruppen ”andre jurister” i henseende til ansættelsesværn med videre. Dommerforeningen finder dog anledning til at gentage, at tilkaldedommerne benævnes dommere. Dommerforeningens synspunkt er muligvis imødekommet med teksten i udkastets § 51 c, hvor der kun tales om dommere. Udkastets bemærkninger kan dog give anledning til tvivl om, hvorvidt man konsekvent vil kalde de pågældende dommere.

Dette brev sendes kun elektronisk.

Med venlig hilsen

 

Mikael Sjöberg